petersmidt

okA

|| Kontakt os

Email:
Emne:
Besked:
Skriv tallet to (anti spam):

       

facebook

Pædofili

back

Det er meget vigtigt for os, at vores børne- og ungdomsspillere sikres mod pædofili. 

Det skal først og fremmest ske gennem en aktuel, tæt og åben dialog mellem forældre, trænere og ledere, som alle opfordres til at bidrage hertil. Dernæst benytter vi os af den lovpligtige børneattest, der skal indhentes på trænere og holdledere, der er i direkte kontakt med børn under 15 år, samt medlemmer af bestyrelsen.

Både eksisterende og kommende trænere og holdledere eller et bestyrelsesmedlem, skal acceptere ved underskrift, at børneattesten indhentes. Hvis en træner eller holdleder eller et bestyrelsesmedlem IKKE ønsker at give sit samtykke, kan vedkommende IKKE fungere som træner/holdleder eller i bestyrelsesmedlem i foreningen.

Børneattesten indhentes af bestyrelsens formand, der har ansvaret for, at det noteres, at der er indhentet børneattest for alle relevante personer.

Blanke børneattester destrueres umiddelbart efter, at de er kontrolleret, og at det er noteret, at de er indhentet.

POSITIVE børneattester fører til, at den pågældende IKKE ansættes/afskediges, eller IKKE kan godkendes som bestyrelsesmedlem.

Dette varetages i samarbejde mellem den træneransvarlige og formanden under iagttagelse af tavshedspligt og herefter videresendes den positive børneattest til HRØ (Håndbold Region Øst).

Som forening i Sorø kommune, er man underlagt regler fra Sorø kommune. Sorø kommune vil derfor vide om foreningen har indsamlet disse børneattester en gang om året.

Indhentelse af børneattester kan medvirke til, at skabe en fornemmelse af tryghed i foreningen.

Vi skal dog være opmærksomme på, at den kontrol af personer i Det Centrale Kriminalregister, som børneattester er udtryk for, kun giver en vis grad af tryghed, da registret alene omfatter personer, der er dømt for pædofiliforhold.

Indgives der politianmeldelse af en træner/leder eller bestyrelsesmedlem i foreningen for et forhold, der vil være omfattet af Det Centrale Kriminalregister, hvis personen dømmes for forholdet, fritages personen for sit hverv, indtil sagen er afklaret. Dømmes personen for forholdet, følger det af ovenstående, at han eller hun afskediges.

Vedtaget til brug for hjemmeside på bestyrelsesmøde 25.1.11

 

 

 lysen-biler  Enemarke  Fjenneslev

 

 

sydbank-logo-125  

 bogo-main-header-2   XL-Soro 
   

 
C2-Reklame

 

 

Nygaard-1